Gulvafhøvling

Gulvafhøvling


Hos Gulvafslibning København, finder du en professionel virksomhed, der tilbyder sin kunnen, indenfor gulvafhøvling. Gulvafslibning-københavn.dk kan hjælpe dig med at finde den løsning, som passer bedst til dine behov, hvis du skal have foretaget en gulvafhøvling.

Vi har mange års erfaring i at udføre professionelt gulvarbejde, og er derfor i stand til at tilbyde dig en fremragende gulvafhøvling. Ring til os på tlf. 50 38 43 38 og præciser det fornødne stykke arbejde som skal udføres i forbindelse med den ønskede gulvafhøvling, så finder vi den bedste løsning til dig.

For at sikre fuld tilfredshed hos vores kunder som får foretaget en gulvafhøvling, så arbejder vi naturligvis udelukkende med professionelle værktøjer og maskiner, som vi har anvendt i adskillige års i forbindelse med gulvafhøvling.

Få et tilbud på gulvafslibning, gulvafhøvling eller gulvbehandling.

Sådan udføres en gulvafhøvling


En gulvafhøvling er en teknik, du kun skal give dig i kast med, hvis dit gulv er så skadet, at en afslibning ikke er nok. Det vil sige, hvis dit gulv har meget dybe hakker og ridser, hvis det har en vandskade, der har fået gulvet til at bølge eller på anden måde er skævt og ujævnt.

En afhøvling kan dog også være nødvendig, hvis dit gulv er dækket af et tykt lag gammel fernis eller har rester af lim eller gammel spartelmasse. I det nedenstående giver vi dig en guide til, hvordan du skal gribe en afhøvlingsproces an, så du kan tænke hele processen igennem, inden du går i gang.

Hvad er forskellen på afslibning og afhøvling?


Der er mange, der ikke kender forskellen på at afhøvle et gulv og at afslibe det. Så lad os først afklare hvad forskellen egentlig er.

Når man afsliber et gulv, tager man kun ganske lidt af træets overflade – ca. 1 mm. Man benytter en gulvslibemaskine, der bruger sandpapir og sliber gulvets overflade med det. Man starter med et groft sandpapir og ender med at finslibe med fint sandpapir. Når man afhøvler et gulv fjernes helt op til 1-3mm af gulvets overflade.

Man benytter en maskine, som har en valse monteret med knive, der skræller det øverste lag af træet væk. Herefter skal gulvet slibes med en gulvslibemaskine, så det bliver fint og glat. En gulvafhøvling er således et meget større ”indgreb” end en afslibning og benyttes kun på massive gulve.

Kan mit gulv afhøvles?

Derfor er det første, du skal undersøge, når du overvejer at afhøvle dit gulv, om træet overhovedet kan klare det. Hvis du har et gammelt plankegulv eller parketgulv, ved du reelt ikke, om det har været både afhøvlet og slebet flere gange, før du overtog det. Det er selvfølgelig ikke lige til at se på gulvets overflade, hvor tykt træet er, men der findes et lille trick.

Du kan fjerne et dørtrin eller manchetten rundt om et radiatorrør eller lignende og føre et lille spejl ned i hullet. Så kan du se hvor meget, der er tilbage at gulvbræddernes slidlag. Risikoen, hvis gulvet er for tyndt, er, at gulvbrædderne simpelthen knækker, når man går på dem eller, at fer og not samlingerne bliver synlige.

Afhøvlingsprocessen

Når du har gjort op med dig selv, at dit gulv har brug for en afhøvling og kan tåle det, så skal du tænke på følgende:

  • Ryd de rum, hvor gulvet skal afhøvles, fuldstændigt. Det støver rigtig meget og, selvom der er en støvsuger på maskinen, vil der lægge fint støv overalt.
  • Dæk grundigt af. Hæng eventuelt både plastik og et vådt lagen eller lignende op i de døråbninger, du skal benytte, mens arbejdet pågår.
  • Lej en afhøvlingsmaskine i et byggemarked eller i en farvehandel. Få en grundig introduktion til maskinen. Det er meget vigtigt, at du ved, hvordan maskinen skal bruges, ellers kan du risikere at ødelægge dit gulv.

Når du har afhøvlet gulvet har det en meget grov og ru overflade. Derfor skal det slibes, inden det kan benyttes. Så du skal også leje en gulvafslibningsmaskine og måske mindre slibemaskiner til kanter, dørtrin og hjørner. Gulvet skal typisk slibes to til tre gange med sandpapir i forskellige korn. Du starter med det grove, som er 16 til 24 korn. Derefter mellemslibning med korn 40 til 60 og ender med en finslibning med korn 80 til 100. Det kommer an på grovheden af gulvets overflade, når det er afhøvlet, om det skal have den første grovslibning.

Når gulvet er slebet skal det efterbehandles. Det kan ske på flere måder. Det mest normale er at anvende enten olie, lak eller sæbe til at forsegle eller mætte gulvet, så det ikke er modtageligt for snavs. Er det et lyst gulv kan du vælge at give det lud først for at undgå at træet bliver gult.